Zum Inhalt springen

Warenkorb

Dein Warenkorb ist leer

VORES REJSE

Fortid

En måde at træffe valg på

Fra de første spørgsmål til en regenerativ fremtid.
Vores rejse har altid handlet om at forene design, ansvar og langsigtet tænkning.

GRUNDLÆGGEREN

Grundlæggeren
Det startede med spørgsmål
“Jeg ser en verden ude af balance. Vi er nødt til at se de virkelige problemer i øjnene derude.”
For Joy Vasiljev begyndte det hele med et spørgsmål: hvorfor var det så svært at finde tekstiler, der forenede godt design med økologiske materialer?
Det spørgsmål blev starten på The Organic Company i 2007. En virksomhed skabt ud fra ønsket om at bevise, at ansvarlighed og god forretning godt kan gå hånd i hånd.
Det var ikke en nem begyndelse. Verden var ikke klar, og få kendte til konsekvenserne af den konventionelle bomuldsindustri.
I dag er Joy en vigtig stemme i samtalen om ansvarligt forbrug og økologisk livsstil.
“Gode intentioner er ikke nok. Forandring kræver handling.”

TIDSLINJE

2007
Joy grundlægger The Organic Company.
2010
Vi bliver GOTS-certificeret og Joy modtager prisen Idealist of the Year.
2014
Rikke Bitsch-Nørhave bliver partner og medejer.
2017
Peter Midtgaard bliver partner og medejer.
2020
Hege Borgersen Faber bliver partner og medejer.
2022
Vi bliver B Corp-certificeret.
2024
Vi flytter til vores nye hjem i Nordhavn, STACK II.
2024
Vi påbegynder vores regenerative rejse.

NUTID

MISSION

Vores mission er at forene design og økologi.
Vi skaber tekstiler med omtanke for både mennesker og miljø, med en ambition om at bevise, at ansvarlighed og god forretning kan gå hånd i hånd.
For os handler det ikke kun om at skabe produkter, men om at bidrage til en bedre måde at producere, forbruge og tænke tekstiler på.

TRE GRUNDPRINCIPPER

Økologisk som udgangspunkt
Vi arbejder med økologiske materialer, fordi materialer betyder noget. De valg, vi træffer fra begyndelsen, har konsekvenser hele vejen gennem produktets livscyklus.
Alle vores produkter er GOTS-certificerede.
Skabt til at holde
Vi tror på holdbarhed frem for hurtige udskiftninger. Vores produkter er designet til at blive brugt igen og igen, både funktionelt og æstetisk.
Lang levetid er en vigtig del af ansvarligt forbrug.
Less is better
Vi tror på at eje mindre, vælge bedre og bruge længere.
Mindre forbrug og mere bevidste valg er en nødvendig modvægt til overproduktion og overforbrug.

MERE END PRODUKTER

Vores arbejde stopper ikke ved det, vi producerer.
Vi engagerer os aktivt i samtaler, fællesskaber og initiativer, der skaber bevægelse og deler viden.
Gennem Repair Cafés, talks, undervisning, community walks og samarbejder med andre ansvarlige virksomheder arbejder vi for at inspirere til nye måder at tænke forbrug, omsorg og forretning på.
For forandring sker sjældent alene.
Den sker, når vi lærer, deler og handler sammen.

FREMTID

Regenerativ forretning

Forandring kræver mere end produkter.
Den kræver samtaler, læring og fælles bevægelse.
Vi vil fortsat dele vores erfaringer, invitere studerende og samarbejde med virksomheder, der ønsker at gentænke måden, vi producerer og forbruger på.
For vi tror på, at når viden deles, vokser mulighederne for reel forandring.

Cirkulær tænkning

Vi ønsker at forlænge levetiden på de produkter, vi skaber.
Det betyder at tænke længere end salget. Gennem holdbart design, bedre pleje, reparation og ansvarligt brug.
Vi tror på, at det mest ansvarlige produkt ofte er det, der allerede findes.
Derfor arbejder vi for at gøre det lettere at passe på, reparere og beholde det, vi ejer.

Deling af viden

Forandring kræver mere end produkter.
Den kræver samtaler, læring og fælles bevægelse.
Vi vil fortsat dele vores erfaringer, invitere studerende og samarbejde med virksomheder, der ønsker at gentænke måden, vi producerer og forbruger på.
For vi tror på, at når viden deles, vokser mulighederne for reel forandring.