Sådan vælger du den rigtige taske til indkøb
Spørgsmålet lyder simpelt, men der er reelt tre forskellige opgaver, og de løses bedst af tre forskellige ting. Her er, hvad du skal vælge hvornår.
Opgave 1: Den, du altid har med
Den skal fylde næsten ingenting, indtil der kommer varer i. Det er indkøbsnettet. Det ligger sammenfoldet i bunden af tasken og udvider sig efter indholdet.
Nettet er lavet til dagligvarer. Skal du have noget kantet eller rigtig tungt med, er en tættere taske bedre.
Opgave 2: Den, der skal bære meget
Her tager canvas over. De store tasker er i kraftigt bomuldslærred og holder formen, også når de er fyldt. Den største måler 35 x 45 x 90 cm og bruges lige så ofte til weekendturen som til den store handel.
Skal du bære det langt, så vælg en model med rem i stedet for hanke.
Opgave 3: Den, hvor du skal have hænderne fri
På cyklen, med barnevogn eller med en pose i den anden hånd. Det er skuldertaskerne. Remmen skal være lang nok til, at tasken hviler ved hoften, men ikke så lang, at den slår mod benet.
Vores store skuldertaske har justerbar rem og en indvendig lomme, så nøglerne ikke forsvinder i bunden.
Og frugt og grønt?
Det er en opgave for sig. Netposerne er åbne i vævningen, så varerne kan ånde og ses ved kassen. De findes i tre størrelser, og de fleste ender med at bruge de små oftest — til citroner, hvidløg og nødder.
Til brød, mel, ris og pasta skal du bruge en tæt stofpose i stedet, så der ikke drysser ud.
Hvor mange har du brug for?
Et net i tasken, en stor taske i entreen og tre-fire netposer til frugt og grønt dækker en almindelig husstand. Det lyder af meget, men de fylder tilsammen mindre end to plastikposer.
Hvorfor bomuld frem for plast?
Fordi den kan vaskes, og fordi den kan sys. En taske, der er blevet beskidt, ryger ikke ud — den kommer i maskinen. Og går en søm op, kan den repareres. Det er forskellen på en ting, der holder to år, og en der holder ti.
Det er også den eneste måde, regnestykket går op. En genanvendelig taske skal bruges mange gange, før den er bedre end alternativet — og det kræver, at den holder.
Hvordan vaskes de?
Maskinvask. Vend netposerne vrangen ud, så snørerne ikke snor sig om andet tøj. Undgå skyllemiddel, og lad dem lufttørre frem for at tumble dem.
Hvad med madpakken og frokosten?
Det er en fjerde opgave. Madposerne og frokostposen er i kraftigt bomuldslærred og er fødevarekontaktmaterialegodkendt af Fødevarestyrelsen. De lukkes med en justerbar strop og kan vaskes, når der er sket et uheld.
Frokostposen står selv på bordet og kan foldes sammen, når den er tom — den fylder ikke i tasken hjem.
Og computeren?
Skal den med i den samme taske som alt det andet, er et polstret computer etui det, der forhindrer ridser fra nøgler og bøger. Det findes til 11 og 13 tommer.
Kort fortalt
Et net til hverdagen, en canvastaske til det tunge og netposer til frugt og grønt. Se hele udvalget under tasker og opbevaring og tote bags.